Når nogen bygger links, peger langt de fleste på forsiden. Det er forståeligt, for forsiden er det man skriver i en profil, og det er den der står på visitkortet. Men det er sjældent den side der skal rangere for det man gerne vil findes på.
Forsiden rangerer sjældent for det specifikke
En forside handler om alt hvad virksomheden laver. Det gør den til et dårligt svar på en præcis søgning. Den side der kan svare præcist, er som regel en underside, og det er derfor den har brug for autoriteten.
Intern linkstruktur flytter kun en del videre
Argumentet for at pege alt mod forsiden er, at værdien fordeler sig internt derfra. Det passer, men ikke fuldt ud. Der går noget tabt for hvert led, og en side der ligger fire klik fra forsiden får meget lidt. Skal en dyb side rangere, er et direkte link den korteste vej.
En praktisk fordeling
- Forsiden: omkring halvdelen. Det er det naturlige mønster, og et link fra en profil peger typisk på forsiden alligevel.
- Kategori- eller emnesider: omkring en tredjedel. Det er dem der skal rangere kommercielt.
- Enkeltartikler: resten, og kun til dem der reelt kan bære en placering.
Tekniske faldgruber
Peg altid på den kanoniske version. Et link til en URL der viderestiller, virker, men det er unødvendigt, og en kæde af to eller flere viderestillinger bør undgås helt. Tjek også for de trivielle varianter: med og uden skråstreg til sidst, med og uden www, http mod https. De skal alle lande samme sted, ellers spredes værdien over flere adresser.
Parametre hører ikke til i et link
Sporingsparametre i en indgående URL kan skabe en dublet af siden. Skal en kilde spores, så gør det i din egen analyse ud fra henvisningsdomænet i stedet.
Beslut det før du går i gang
Fordelingen bør ligge fast, inden det første link bygges, ellers ender alt på forsiden af vane. Bruger man værktøjer der katalogiserer platforme og registrerer hvert bygget link, kan fordelingen aflæses undervejs frem for at blive opdaget bagefter.